Indenfor etikken skelner man overordnet set mellem på den ene side filosofisk etik og på den anden side anvendt etik. I den filosofiske etik diskuterer man grundlæggende etiske spørgsmål (hvad kendetegner en god handling, hvad er et godt liv etc.), mens man i anvendt etik diskuterer de særlige etiske problemstillinger, der knytter sig til mere afgrænsede felter. Et eksempel er her forskningsetikken, der diskuterer etiske problemstillinger i relation til videnskabernes arbejde. Et andet eksempel er virksomhedsetik, også nogle gange kaldt organisationsetik; her diskuterer man problemstillinger, der knytter sig til organisationers måde at fungere på, og til samspillet mellem organisationerne og det omgivende samfund. I den mere akademiske behandling af emnet organisationsetik vil man ofte tage udgangspunkt i generelle etiske teorier for så at diskutere deres relevans for forskellige virksomhedsetiske problemstillinger.
Selv om diskussioner af erhvervslivets etiske forpligtelser ikke er af nyere dato, fremstår virksomhedsetik som en velafgrænset disciplin først i USA i begyndelsen af det 20. århundrede. Især i tiden efter 1970 er litteraturen på feltet vokset meget, og der har også i lange perioder været et stort offentligt fokus på feltet.
I virksomhedsetikkens eget perspektiv markerer den en ny tilgang til samfundets økonomiske liv. Mens man i traditionel virksomhedsledelse har haft fokus på, hvorvidt virksomhederne skaber profit for deres aktionærer, har man i virksomhedsetikken et mere holistisk perspektiv på organisationen. Mens det naturligvis stadig er afgørende, at den er økonomisk levedygtig, spiller det også ind på vurderingen af den, om den tager et socialt ansvar for det samfund, som den indgår i, og om dens produktion er bæredygtig. Mens man således tidligere alene fokuserede på virksomhedens økonomiske bundlinje, er kravet til organisationerne i dette perspektiv altså, at de også klarer sig godt målt på en social og miljømæssig ’bundlinje’. Mange teoretikere vil hævde, at der ikke er nogen modstrid mellem de forskellige hensyn, der sammenfattes i distinktionen mellem de tre ’bundlinjer’, idet virksomheder, der ikke opfører sig etisk forsvarligt, med tiden vil blive straffet af forbrugerne. Andre stiller sig skeptisk over for denne antagelse.
Diskussioner inden for organisationsetik handler bl.a. om, hvilke værdier, der bør kendetegne en virksomhed, og om hvordan forskellige interessenters forventninger til virksomheden skal vægtes. Værdierne vil for de flestes vedkommende afhænge af, hvad det er for en type virksomhed, der er tale om. Spørgsmålet om interessenters forventninger bliver til gengæld ofte relevante i de tilfælde, hvor forskellige grupper stiller modstridende krav til organisationen. Her må man diskutere, hvorvidt det er muligt til at imødekomme de forskellige krav, hvordan man i modsat fald må træffe valget mellem dem, og hvilke værdier der i givet fald kommer til udtryk i organisationens ageren. Et typisk eksempel kunne her være det modsatrettede pres, som aktionærer og miljøorganisationer i nogle situationer kan udsætte virksomheden for. Her tilsiger det organisationsetiske perspektiv, at man diskuterer, hvilke af de modstridende krav, der besidder størst legitimitet, og ikke blot hvilke interessenter, der er mest magtfulde.
Det er klart, at organisationen er nødt til at tage hensyn til sine egne medarbejdere, men det er som sagt en grundlæggende opfattelse inden for den virksomhedsetiske litteratur, at den også har et socialt ansvar, der omfatter det samfund, den er en del af. Dette ansvar er svært at afgrænse. Eksempelvis omfatter det også de leverandører, en virksomhed har; det nytter ikke meget, at man har fine ansættelsesforhold på sin chokoladefabrik i Danmark, hvis den kakao, man anvender i sin produktion, kommer fra vestafrikanske plantager, hvor man anvender børneslaver som arbejdskraft. Endvidere er der gennem de seneste årtier kommet et stigende fokus på organisationers påvirkning af miljøet, og der er generelt i samfundet en forventning til, at virksomheder bestræber sig på at minimere deres miljøbelastning. Det handler ikke udelukkende om at undgå direkte forurening, men også om eksempelvis at økonomisere med verdens ikke-fornyelige ressourcer samt at tage hensyn til dyr og planter i organisationens nærmiljø.
Organisationsetikken er ofte blevet mødt af kritik fra såvel højre som venstre side af det politiske spektrum. Den amerikanske økonom Milton Friedman (1912-2006) er den bedst kendte liberale kritiker af disciplinen; ifølge ham er virksomhedernes eneste sociale ansvar at maksimere udbyttet for deres aktionærer, og at tale om, at organisationer skulle kunne have et ’socialt ansvar’ er hykleri. Fra venstre side af det politiske spektrum er det til gengæld bl.a. blevet hævdet, at det moralske perspektiv på virksomhederne skjuler interessekonflikterne mellem arbejdere og kapital og tilslører, at det primært er markedets logik og ikke en mere eller mindre ’moralsk’ virksomhedsledelse, der dikterer, hvordan organisationer agerer. Virksomhedsetikken ses i dette perspektiv som en del af en neoliberal italesættelse af samfundslivet.
Forfatter: Andreas Beck Holm
