En bias er en systematisk tendens til at opfatte og tænke over information på måder, der leder til fejl. Alle mennesker lider af mange forskellige former for bias, og man har kendt til mange af disse tendenser i århundreder. En bias er ofte en sideeffekt af mentale ’tommelfingerregler’, som vi automatisk og ubevidst benytter os af, for at kunne træffe afgørelser hurtigt, og med et minimum af anstrengelse. Hvis vi nøje skulle overveje hver eneste afgørelse eller beslutning vi træffer, ville vi hurtigt blive mentalt overbelastede, og reagere alt for langsomt i mange situationer. Selvom bias ikke i sig selv er ønskværdig, kan det derfor være resultat af en mekanisme, der alt taget i betragtning er ønskværdig.
En særlig fundamental bias, der har stor betydning for vores måde at tænke på, er den såkaldte bekræftelsesbias. Overordnet set består denne bias i en tendens til at søge, tænke over, og huske information på måder, der bekræfter os i de overbevisninger, vi allerede har, i stedet for at udfordre dem. Bekræftelsesbias har tre vigtige aspekter. Det første aspekt dukker op i vores måde at søge information på: vi er tilbøjelig til at søge den information, der bekræfter os. Dette kan komme til udtryk på mange måder: Hvis du politisk har hjemme på venstrefløjen, vil du nok oftere læse Information end Jyllands Posten, i forhold til én, der politisk har hjemme til højre for midten. Tendensen til at søge bekræftende information har særligt gode kår, hvis man leder efter information gennem søgemaskiner på internettet. Her vil vi ofte formulere vores søgninger på en sådan måde, at vi får flest resultater, der bekræfter vores holdninger.
Det andet vigtige aspekt af vores bekræftelsesbias dukker op i vores måde at fortolke information på. Forskningen har vist, at to personer, der har forskellige meninger om et emne, ofte vil fortolke den samme information om emnet så den støtter netop deres holdninger. Dette kan have den paradoksale konsekvens, at den selvsamme information kan lede to allerede uenige personer til at blive endnu mere uenige. I et berømt eksperiment blev tilhængere og modstandere af dødsstraf præsenteret for de samme studier, der undersøgte om dødsstraf reducerer kriminalitet. Mens nogle af disse studier indikerede at dødsstraf havde en sådan effekt, talte andre studier imod dette. Men selvom alle deltagerne i eksperimentet blev præsenteret for de samme studier, var tendensen at både tilhængere og modstandere af dødsstraf blev bestyrket i deres holdninger. En tendens var, at deltagerne udsatte de studier, der talte imod deres holdning, for grundig kritisk granskning, mens de var tilbøjelige til uden videre at acceptere de studier, der talte for deres holdning. På den måde endte begge parter med at finde støtte for deres holdninger, i den samme evidens. Man kan derfor ikke regne med, at man kan reducere uenighed, blot ved at give parterne den samme information – ofte vil dette have den modsatte effekt.
Det tredje vigtige aspekt af vores bekræftelsesbias dukker op i vores måde at huske information på. Det lader til, at vi bedre kan huske information, der bekræfter vores overbevisninger, end information, der taler imod dem. F.eks. har studier vist, at vi er bedre til at huske nyhedshistorier eller opslag på sociale medier, som støtter vores overbevisninger. Hvis vi på trods af tendensen til at søge bekræftende information, og til at fortolke den på en bekræftende måde, er blevet udsat for information, der taler imod vores meninger, er vi dermed tilbøjelige til simpelthen at glemme den!
På den anden side hjælper bekræftelsesbiasen os til at opretholde et positivt selvbillede og et stabilt verdenssyn, uden for store udsving, hvilket bidrager til umiddelbar psykologisk velvære. Biasen hjælper os også til at udvælge hvilken information, vi skal fokusere på, og gør det nemmere og hurtigere for os at drage konklusioner. Isoleret set kan dette være ønskværdige effekter, men de kommer som sagt med betydelige omkostninger.
På det individuelle plan kan vores bekræftelsesbias lede os til at tage fejl om faktuelle forhold, eller træffe dårlige valg. Dette er naturligvis ikke altid resultatet: man kan godt have ret, selvom man kun har fokuseret på bekræftende information. Men risikoen for at man tager fejl, er betydeligt større. På det sociale plan kan vores bekræftelsesbias være med til at fastholde og eskalere konflikter. Hvis parterne i en debat opfatter den information, der debatteres, på hver deres måde, bliver det langt sværere at nå til enighed eller blot tolerance på tværs af holdningsforskelle.
En platform, hvor man skal være særligt opmærksom på sin bekræftelsesbias, er de sociale medier, såsom Facebook. Facebooks algoritmer udvælger indhold til os med henblik på at øge den tid, vi bruger på mediet, og derfor vil den have tendens til at udvælge indhold, der passer til vores eksisterende holdninger, i stedet for at udfordre dem. På den måde forstærker algoritmen vores tendens til at lede efter information, der bekræfter os.
Alt i alt er bekræftelsesbias altså en kilde til fejltagelser og konflikt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den, både hos os selv og hos andre. Man kan modvirke den ved aktivt at lede efter information, der taler imod ens holdninger, eller aktivt at overveje modargumenter. Det er ikke altid rart. Men prøv alligevel!
Forfatter: Asbjørn Steglich-Petersen
