En bias er en systematisk tendens til at opfatte og tænke over information på måder, der leder til fejl. Alle mennesker lider af mange forskellige former for bias, og man har kendt til mange af disse tendenser i århundreder. En bias er ofte en sideeffekt af mentale genveje, som vi automatisk og ubevidst benytter os af, for at kunne træffe afgørelser hurtigt, og med et minimum af anstrengelse. Hvis vi nøje skulle overveje hver eneste afgørelse eller beslutning vi træffer, ville vi hurtigt blive mentalt overbelastede, og reagere alt for langsomt i mange situationer. Selvom bias ikke i sig selv er ønskværdig, kan det derfor være resultat af en mekanisme, der alt taget i betragtning er ønskværdig.
En af de grundlæggende bias er den såkaldte forankringsbias. Denne bias blev demonstreret første gang i 70erne af psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky. I et berømt eksperiment skulle deltagerne observere et lykkehjul med tal fra 0 til 100, der, uden deltagerne vidste det, var indrettet til at stoppe ud for enten 10 eller 65. Deltagerne skulle skrive resultatet ned, og blev så bedt om at vurdere om procentdelen af afrikanske nationer i FN var større eller mindre end det tal, de netop havde noteret. Herefter blev de bedt om at vurdere, hvor stor denne procentdel faktisk var. Deltagere der havde observeret lykkehjulet stoppe ud for 10, vurderede i gennemsnit at andelen var 25%, mens dem, der havde set hjulet stoppe på 65 vurderede andelen til 45% - altså en markant forskel. Deltagerne blev altså påvirket i deres vurdering af andelen af afrikanske nationer af en komplet irrelevant og tilfældig faktor – nemlig hvor lykkehjulet stoppede.
Forankringsbias er siden blevet demonstreret i mange andre sammenhænge, og den hører til blandt de mest veldokumenterede former for bias. Potentialet for misbrug er stort. I et andet berømt eksperiment blev deltagere bedt om at notere de sidste to cifre i deres personnummer, og derefter spurgt hvad de ville betale for en bestemt flaske vin. Jo højere tal de netop havde noteret, jo mere var de villige til at betale. Denne effekt kan let udnyttes af salgsfolk, der vil have en højere pris for deres vare, eller sælge flere af dem. Det gælder blot om at få kunden til at forankre sig på et passende højt tal, når de skal vurdere om en bestemt pris er gunstig. F.eks. kan en høj ’førpris’ få dig til at betragte den aktuelle pris som mere rimelig, selvom du ellers ville betragte den som alt for høj.
Hvordan opstår vores forankringsbias? Man mener at den er et resultat af bestemte mentale genveje i vurderingen af mængder. En af de mentale genveje kaldes ’justering’, og består i at vælge et udgangspunkt, eller et såkaldt anker, vurdere om det er for højt eller for lavt, og så justere op eller ned indtil man ikke længere er sikker på at svaret er forkert. Prøv for eksempel at komme med et bud på, hvornår Thorvald Stauning blev født. Når du tænker over dette spørgsmål, dukker der sikkert hurtigt et anker op i dine overvejelser: han var Danmarks statsminister i 1930’erne og i de første besættelsesår. Så du ved altså at han allerede var en moden herre i den periode. Herfra kan du så justere nedad indtil du ikke længere er sikker på, at svaret er lavere. Og er du god til dette, lander du måske i nærheden af det korrekte svar, nemlig 1873.
Forankringsbias opstår, når denne almindelige mentale mekanisme eller genvej fordrejes. Antag for eksempel at du i stedet blev spurgt om Thorvald Stauning blev mere end 130 år gammel, og dernæst blev spurgt, hvor gammel Stauning faktisk blev? Nu kender du måske allerede svaret, men selv hvis du ikke kendte det, ville du næppe tro at Stauning kom blot i nærheden af at blive 130 år gammel. Du ville derfor heller ikke justere dig frem til et gæt fra 130. Alligevel kan det, at tallet 130 er blevet nævnt, påvirke din vurdering. Tallet kan få dig til at forestille dig Stauning som en ekstremt gammel mand, og alene dette kan få dig til at betragte denne mulighed som mere sandsynlig. Dette kalder man at ’prime’ eller ’klargøre’ vores tænkning til at bevæge sig i en bestemt retning. Dermed opstår en forankringsbias, der kan få dig til at estimere hans alder til højere, end du ellers ville have gjort.
Selvom forankringsbias ikke i sig selv er ønskværdigt, er den altså en sideeffekt af nyttige mekanismer, nemlig mentale tommelfingerregler, der tillader hurtige vurderinger og beslutninger. Ofte er det faktisk ganske fornuftigt at tænke ud fra mentale ankre. Når vi ikke påvirkes i vores valg af anker, er vi ofte ret gode til at komme op med fornuftige ankre. For eksempel var din viden om Staunings periode som statsminister et fint anker for vurderingen af hans fødselsår.
Det er altså ikke nødvendigvis irrationelt at benytte sig af mentale ankre, når vi skal vurdere mængder. Problemet er, at det er meget let at påvirke mennesker til at vælge dårlige ankre. Helt tilfældige tal, såsom resultatet på et lykkehjul, de sidste cifre i dit personnummer, eller en mere eller mindre fiktiv førpris, kan ubevidst komme til at indtage rollen som anker. Har man først taget udgangspunkt i et dårligt anker, er man tilbøjelig til at tage fejl eller træffe irrationelle valg. Næste gang du overvejer om en pris er rimelig, eller din chefs udspil er et godt udgangspunkt for dine lønforhandlinger, overvej så, om du ubevidst er blevet påvirket til at tænke ud fra et anker, du egentlig burde afvise.
Forfatter: Asbjørn Steglich-Petersen
