Videnskabsteoretiske positioner henviser til de mange forskellige retninger og teorier inden for videnskabsteori. En videnskabsteoretisk position beskæftiger sig til dels med hvad videnskab er, men ofte forholder videnskabsteoretiske positioner sig også til hvad videnskab bør være – altså hvilke kriterier en given aktivitet eller praksis skal leve op til for at være videnskabelig. Det første kalder vi deskriptiv videnskabsteori og det andet normativ videnskabsteori. Inden for forskellige videnskabsteoretiske positioner, vil man se at det deskriptive og det normative kan vægtes forskelligt, og at der ofte forefindes begge elementer inden for de forskellige videnskabsteoretiske positioner. For eksempel finder vi inden for den kritiske rationalisme det synspunkt, at den videnskabelige forsker altid bør forsøge at gå kritisk og selvkritisk til værks i sine undersøgelser. Hvis denne kritiske attitude ikke er tilstede, er der ifølge denne position ikke tale om videnskabelig praksis.
Videnskabsteoretiske positioner giver ofte giver bud på, hvad videnskabelige undersøgelser skal leve op til, for vi kan opnå videnskabeligt begrundede udsagn som resultat af disse undersøgelser. Videnskabsteoretiske positioner forholder sig altså både til, hvornår videnskabelige udsagn er tilstrækkeligt videnskabeligt begrundede men også til, hvilket begreb om viden, der er at betragte som korrekt i forhold til kriterierne for videnskabelighed. Således vil nogle positioner arbejde ud fra en antagelse om, at viden er fallibilistisk. Det vil sige, at viden antages at være sammenfaldende med de bedst videnskabeligt begrundede udsagn, som vi til et givet tidspunkt har. Fallibilisme indebærer at vi senere kan finde ud af, at vi tog fejl, og at vores tidligere bedste bud var forkerte. Andre videnskabsteoretiske positioner arbejder ud fra en antagelse om, at viden er at forstå som velbegrundede sande overbevisninger, hvor udsagn kun er at betragte som instanser af viden i den udstrækning, at de vitterligt er sande, og at verden er præcist som de siger, at verden er.
Inden for de forskellige videnskabsteoretiske positioner findes desuden mange bud på, hvorledes verden er beskaffen. Nogle videnskabsteoretiske positioner mener, at verden kan undersøges som noget, der er uafhængigt af, hvem der undersøger den og hvordan. Andre videnskabsteoretiske positioner, særligt inden for human- og samfundsvidenskaberne, mener derimod at verden er afhængig af, og i høj grad påvirkes af, den måde, vi opfatter den på og undersøger den. Det er særligt tilfældet når det vi undersøger ikke er natur- men samfundsfænomener, som jo kun opstår i mødet mellem mennesker. Der er også tilfælde, hvor det at undersøge et bestemt fænomen har en indflydelse på og ændrer selve fænomenet. Det sker eksempelvis ofte, når vi opstiller eksperimenter eller når vi laver interviews. Her forsøger vi, at lave en så neutral undersøgelse som muligt, men vi er også klar over, at den måde vi sætter vores eksperiment eller interview sammen, har stor indflydelse på det vi undersøger.
De forskellige videnskabsteoretiske positioner har alle hver deres forståelse af, hvad sandhed er for en størrelse og for, hvornår vi kan sige at et udsagn er sand. Mange forskere vil mene, at sandhed er en egenskab ved udsagn som fortæller os at verden er således som udsagnet fortæller os at verden er. Andre forskere, for eksempel de der arbejder inden for en socialkonstruktivistisk position, vil mene, at sandhed i højere grad er en (social) konstruktion, som altså ikke forudsætter eksistensen af en bevidsthedsuafhængig virkelighed.
Med de forskellige videnskabsteoretiske positioner følger også forskellige anbefalinger af, hvilke metoder der er mest pålidelige i forhold til at beskrive verden på en videnskabelige måde. Hvor nogle videnskabsteoretiske positioner eksempelvis peget mest i retning af at bruge kvantitative metoder, såsom positivisme, peger andre mere i retning af at arbejde med kvalitative metoder, såsom konstruktivisme eller strukturalisme.
I mange tilfælde vil videnskabsteoretiske positioner også have et bud på, hvad målsætningen med videnskab er. Nogle videnskabsteoretiske positioner vil mene, at målsætningen med videnskab er at udarbejde teorier, der er sande. Andre positioner, såsom pragmatisme, mener at målsætningen med videnskab er, at videnskaben kan bruges til at gøre en praktisk forskel – eller at målsætningen med videnskab er at kunne forudsige eller manipulere, hvorledes verden vil udvikle sig. En position såsom kritisk teori vil til gengæld hævde, at målsætningen for videnskabsfolk bør være at udgøre en positiv forskel i verden, blandt andet ved at ændre på falske antagelser om, hvorledes samfundet er indrettet.
Det er ikke sådan at forskere hele tiden eksplicit forholder sig til alle videnskabsteoretiske positioner når de bedriver videnskab. Det er dog vigtigt indimellem at forholde sig til generelle spørgsmål såsom, hvordan vi skal bedrive videnskab, hvad videnskab overhovedet er, og hvornår videnskab også er god videnskab. Vi finder ikke svar på disse typer af spørgsmål inden for de enkelte fagområder, da de hver især kun beskæftiger sig med en særlig del af verden. De forskellige videnskabsteoretiske positioner giver derimod grundige svar på disse centrale spørgsmål, som enhver forsker indimellem må stille sig.
Forfatter: Jacob Busch
